Udfrielse og uddrivelse af dæmoner er ikke noget nyt begreb i vores kirker. Det har eksisteret lige siden Jesus viste hans disciple, at det var noget, som han selv og senere disciplene var salvet til. Apostelene gjorde nøjagtig de samme ting, som Jesus havde gjort inden han døde på korset. De havde fået autoritet af Jesus inden Hans himmelfart og senere gennem Helligåndens salvelse på pinsedagen. Og den autoritet demonstrede de ved at uddrive ånder og helbrede syge i Jesu navn. Alle kristne er salvet til at demonstrer deres guds givne autoritet ved at helbrede og uddrive ånder. Men nogle kristne har en speciel stærk salvelse til netop denne form for tjeneste. Hyrdetjenesten er den tjeneste der er tættest beslægtet med udfrielsestjenesten på grund af kærligheden og omsorgen for de enkelte i fællesskabet. Men også alle de andre tjenester som profeter, evangelister, lærere og apostle er alle salvet til dette hverv. Vantro og fornægtelse Mange mennesker tror slet ikke på dæmoner og ånder. Og derved har de også gjort det rigtigt svært for dem selv at blive sat fri. Biblen taler og advarer os imod disse skabninger både i det nye og det gamle testamente og hvis man vil gennem en udfrielse, må man acceptere at bøje sig ind under Guds ord biblen, som den absolutte sandhed. Man kan forholde sig til Guds ord Biblen på tre måder : 1. Man kan overordne sig - Dvs at man ikke agter skrifterne for hellige og sandfærdige og bruger dem som et tilskud. 2. Man kan ligestille sig - Dvs. at man trækker fra og lægger lidt til, således som det passer til en selv. 3. Man kan underordne sig - Dvs. acceptere Guds ord som sandheden, åbenbaret ved Helligånden. Som vantro og ikke kristen kan man godt blive udfriet, men det kan ikke anbefales, da man bagefter udfrielsen ikke har Helligåndens kraft til at stå Djævlen imod med. Biblen advarer tydeligt imod dette ! Det er iøvrigt også bemærkelsesværdig nemmere, når det er personligt troende kristne, der allerede har accepteret sandheden og lydigheden i troen på Guds ord. Mange helbredelser er grundlæggende en uddrivelse af sygdomsånder. Mange problemer og sygdomme kan helbredes direkte gennem udfrielse, men ikke alle problemer kan løses gennem en udfrielse ! Efter selve udfrielsen kommer der en lang periode, hvor sjælen typisk skal genopbygges og nye sunde vaner skal indøves. Der vil være brug for rådgivning og hjælp til at komme gennem denne periode, inden man til sidst er fri. Besættelse : Kan en åndsfyldt kristen være besat ? Dette beror på hvordan man definere en besættelse ! Hvis man er en Åndsfyldt kristen er det en umulighed at blive 100 % besat, fordi Helligånden har taget bolig i din ånd. Der imod kan man være delvist besat i sin sjæl og i sit legme. Besættelse i sjælen : Når man taler om besættelse i sjælen er det igen svært at afgøre om en ånd er inden i sjælen eller om ånden plager sjælen udefra og ind. Desuden vil man også skulle skelne mellem en besættelse eller det biblen kalder "Tanke- bygninger og Fæstningsværker", som er bestemte tankemønstre (vaner) og måden vi forsvarer vores tanker på imod nye tanker (fæstningsværker). De fleste af disse tankebygninger er dannet gennem vores opvækst, og er indirekte påvirket gennem ånder og dæmoner. Besættelse i legmet : Når vi taler om legmelige sygdomme er det ofte sygdomsånder der i større eller mindre grad har besat vores legmer. En simple helbredelse ligger i at løse den bundne person fra den pågældende sygdomsånd. Mange helbredelser er grundlæggende en uddrivelse af sygdomsånder. Mange sygdomme i legmet er tit betonet af sjælens tilstand. Frygt og angst er f.eks. tæt forbundet med eksem og hudkraft. Utilgivelighed, vrede og bitterhed har ofte vist sig at være rod årsag til gigt problemer i legmet. Grundsøjlerne i udfrielsesprocessen Efter selve troen og trosbekendelsen, som er fundamentet og tegner selve gudbilledet, kommer grundsøjlerne i udfrielsesprocessen, som er tilgivelsen og omvendelsen. Det ene er rettet mod mennesker (horisontalt) og det andet er rettet mod Gud (vertikalt). Tilgivelsen Det er vigtigt at man kan tilgive alle de mennesker, der har forurettet én på den ene eller den anden måde. F.eks. gennem fysisk vold og overgreb, følelsesmæssig kontrol, manipulation og udnyttelse, og meget andet. Alt og alle skal tilgives! Der er ingen plads til nogen undtagelser her !!! Hvis man gerne vil, men ikke kan, har man en ånd af utilgivelighed. Hvis man kan, men ikke vil, har man med en ånd af selvretfærdighed at gøre. Hvis man hverken kan, eller vil, har man med begge dele at gør. I alle overstående tilfælde har man brug for en kompentent vejleder. Når man fokusere på tilgivelse skal man især kigge på autoriteterne i ens liv, dvs. de mennesker der har haft ansvaret og kontrolleret vores liv i større eller mindre grad og i længere eller kortere perioder. Her vil fokus ofte være på forældre, brødre og søstre, nærtstående personer i familien, voksne mennesker, som vi har haft stor tillid til, vores lærere i skolen og kammerater i vores opvækst. Alle der har betydet meget i vores liv. I bjergprædikenen er tilgivelse af andre mennesker en forudsætning for at vi selv kan få tilgivelse. Thi tilgiver I menneskene deres overtrædelser, vil jeres himmelske Fader også tilgive jer; men tilgiver I ikke menneskene deres overtrædelser, vil jeres Fader heller ikke tilgive jeres overtrædelser. (Matt 6,14 - Matt 6,15) Det er også vigtigt at bede Gud om tilgivelse for ens egne reaktioner imod de samme ting, som man er blevet udsat for. Dette er et område som de fleste mennesker overser. De fleste overgreb har også en modreaktion. Omvendelse Hvis man har synd i sit liv er det vigtig at være i en position, hvor man ønsker at omvende sig og stræber efter friheden. At omvende sig fra sine synder er ikke det samme som at være fri, men det skaber grundlaget for at blive sat fri. Det kan være at man stadig falder i de samme synder eller lider under en vanesynd eller afhæninghed, som vrede, overspisning, stolthed eller urenhed osv. Men selve omvendelsen sikre, at man kan bevæge sig ind i friheden et lille stykke ad gangen. Derfor skal man heller ikke miste modet og give op, men i stedet slappe af og arbejde systematisk på at genopbygge sin faldne karakter igennem udholdenhed, ved at omvende sig, bede, læse biblen og være sammen med gode, modne og forstående kristne, der selv har gået den lange tunge vej. Karakter Det er først når man har en passende stærk karakter, at man er i stand til at holde på sin frihed. Hvis man ikke har oparbejdet en passende stærk karakter, vil man blot falde tilbage i de samme synder igen og igen. Det vil blot virke meget nedbrydende for en selv og være til stor fustration for de mennesker, som arbejder og bruger deres tid og resourcer på at få en ud i frihed. En manglende eller umoden personlig karakter giver en stor plads til selvfordømmelse og fordømmelse fra andre ! Men husk på at der er ingen fordømmelse for dem som er i Jesus Kristus ! Så er der da nu ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus. (Rom 8,1) Dette skriftsted er sandt fordi Gud selv har udvalgt dig i Jesus Kristus til at være hellig og dadelfri og Han vil fuldføre sit værk i dig, hvis du ellers giver Ham lov. Han har udvalgt dig nøjagtig, som du var på det tidspunkt, da du kom til tro, fordi Han elsker dig. Han har udvalgt dig på trods af alle vores dårlige egenskaber og tilbøjeligeheder, som gjorde os til syndere og på trods af at vi havde fjendskab med Gud, da vi endnu var i verden. Lad derfor aldrig nogen mennesker fordømme dig og lad også være med at fordømme dig selv. Hvis man arbejder med selvudfrielse er det nøjagtigt de samme overstående ting der skal til. Måden hvorpå man skelner mellem om man har karakter nok eller ej, er ganske simpel; om man kan kontrollere og styre sine egne tanker, således at man kan holde sig bort fra eventuelle triggere, som leder én den forkerte vej ud i synden. Det er altså triggerne og ens egen tankeprocess, som man fokusere på, når man taler om vores personlige karakter. Ikke om man er fri eller ej. Ikke om man synder eller ej, og heller ikke om man har en ånd/dæmon eller ej. Udfrielse og befrielse fra ånder og dæmoner 1. Allerførst skal man have orden på sit eget Gudsforhold og vedkende sig trosbekendelsen. Jeg (Vi) forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen.    Jeg (Vi) tror på Gud fader, den almægtige, himmelens og jordens skaber, og på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, vor Herre, som er undfanget ved Helligånden, født af Jomfru Maria, pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet, nedfaret til Dødsriget, på tredje opstanden fra de døde, opfaret til Himmels, siddende ved Gud Faders, den almægtiges, højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde.   Jeg (Vi) tror på Helligånden, en hellig, almindelig kirke, de helliges samfund, syndernes forladelse, kødets opstandelse og et evigt liv. Er man i tvivl om at man overhovedet tror på Gud og kan vedkende sig trosbekendelsen, har man brug for en vejleder. 2. Dernæst skal man finde ud af de synder der er årsag til ens problemer, som f.eks. "Ånden i glasset", som er afgudsdyrkelse og åndemaneri, fordi man spørger ånder tilråds. Ofte kan man finde ud af det ved at spørge sig selv, hvornår problemerne startede og derefter finde synden eller handlingen lige omkring dette tidspunkt. 3. Disse synder skal bekendes overfor Gud i bøn, hvorefter grundlaget er i orden for at blive sat fri. 4. Til sidst skal du frasige dig enhver ånd / dæmon højt og tydeligt med munden som er kommet ind i dit liv, gennem denne synd, som er fundet f.eks. "Ånden i glasset". Det skal bemærkes til overstående, at det nogle gange kan være så svært for en person at indrømme sine egne synder og bede om tilgivelse. Dette er ofte stolthed, frygt og selvretfærdighed, som er bygget op gennem årene. Det kan ofte være en god hjælp, at der er en vejleder man kan snakke med i forløbet. Og det kan også være et problem at frasige sig ånderne, fordi de nogle gange låser og blokere tankerne i sindet. Her er det vigtigt at have en vejleder, som leder én igennem frasigelsen, så man kommer helt igennem. Jeg skal også sige at ånderne ikke frivilligt forlader en person. Derfor vil der næsten altid opstå en slags åndelig kamp. Her gælder det om at holde ud til ånden slipper sit tag. Nogle ånder slipper sit tag nemt, mens andre ikke giver slip uden kamp, der kan tage adskillige timer og fortsætte i dagevis. Bivirkninger og symptomer Der kan være mange symptomer og virkninger ved at blive udfriet fra ånder ! Ånder og energi / kraft hører sammen, så hver gang man taler om en ånd, taler man også om dens kraft. Og hver gang man taler om en energi / kraft, taler man også om en ånd. Der findes svage ånder og der findes kraftige ånder. Ofte er ånder der har boet lang tid i et legme befæstet sig meget kraftigt, mens ånder der har været der kort tid, ikke gør så stor modstand. Når man bliver udfriet fra en stærk ånd er der typisk også stærkere symptomer og det kan tage længere tid at drive ånden ud. Hvis ånden er svag, forlader den ofte dens bolig nemt og ubesværet. Hvis man har med en kraftig ånd at gøre, er det bedste at begynde at underminere dens legale grundlag for at være i éns legme og sjæl. I praksis vil det sige at finde synd i sit liv og bede Gud om tilgivelse for den helt systematisk. Man laver en liste over alt synd man kan huske i sit liv, som kan være relateret til den pågældende ånd og bagefter begynder man systematisk at bekende sine synder og bede Gud om tilgivelse. Man beder også samtidig Gud om at åbenbare og vise mere for én, således at man også kan begynde at bearbejde det. Der kan være synd i slægtslinien, som man ikke kender til, fordi man ikke rigtig kender sine forfædre / oprindelse. Det er også betydende om man under dette arbejde kan finde selve indgangen for dæmonen. Dvs. sige den synd der åbnede op for selve besættelsen i legmet/sjælen. Den ånd man har modtaget, har altid samme karakter, som den synd der er begået og den synd der er begået har altid samme karakter, som den ånd man har modtaget. Ånderne låser ofte en person Ånderne låser ofte en person for at hindre vedkommende i at blive fri. Ånderne gemmer sig under forbøn, således at man sjældent bemærker dem, selvom de er til stede og de hører alt hvad der bliver sagt. Ånderne lyver og bedrager altid de mennesker de bor i, således at de hårdnakket vil benægte at de har en ånd i sig. Dette mønster er helt normalt og er et særdeles godt tegn på, at man har med en ånd at gøre. En person der har en ånd af den ene eller anden slags, ved det sjældent. Med mindre ånden er så stærk og har så grov en karakter, at det tydeligt fremgår af personens adfærd. Utilgivelighed låser en person ved at forhindre at vedkommende kan tilgive andre mennesker og derved stopper den effektivt Guds nåde og tilgivelse i at trænge igennem på det område, hvor personens er bundet. En ånd af frygt kan forhindre en person i at deltage i et udfrielsesforløb, fordi vedkommende bliver bange og stopper inden man overhovedet er begyndt. Hvis en person der har en ånd af frygt vil man typisk se vedkommende gå rundt om emnet og de personer der kan hjælpe, som katten om den varme grød. Vedkommende er interesseret, men alligevel bange og holder sig hele tiden på afstand, men alligevel tæt nok på til at følge med i alt hvad der foregår. En ånd af stolthed kan låse en person således at personen er fuldkommen overbevist om at han eller hende absolut ikke har en ånd og er fuldkommen fri. Og det sidste han eller hun kan have er i hvert fald en ånd af stolthed. Kort sagt er det en utænkelighed. En ånd af stolthed kan også hindre os i at lægge vores liv ned og indrømme at vi har brug for ekstern hjælp for at komme videre. En ånd af forkastelse kan forhindre personen i at få den rette hjælp, fordi et forkastet menneske altid trækker sig tilbage, netop for ikke at blive forkastet igen. Dette er på grund af manglende indre helbredelse. En forkastet person vil også altid have en tendens til at forkaste andre mennesker igennem selvretfærdighed, stolthed og vrede. Det er derfor helt nødvendigt at få ekstern hjælp i de overstående situationer. Der findes fire hovedgrupper af ånder : (1) Sygdom og (2) svaghedsånder, samt (3) urene og (4) onde ånder. Sygdomsånder betyder sygdom og lidelse. Svaghedsånder betyder afhængighed og manier. Urene ånder betyder ånder af sexlyst og perversiter. Onde ånder betyder ånder der gør oprør imod Gud og mennesker igennem onde handlinger som f.eks. vrede, selvmord, tyveri,  stolthed, depressioner, håbløshed, osv. Når den første ånd kommer ind, arbejder den systematisk på at få en til at synde, således at man åbner op for den næste ånd. Dermed kan et menneske der har syndet meget besidde mange ånder. Når man begynder arbejdet med udfrielse, må ånderne forlade én igen, en ad gangen ofte i baglæns rækkefølge. Dette kan tage lang tid og arbejdet kan strække sig over flere år. Hvis man har en stor kraft til rådighed f.eks. gennem en anden person - en kristen medhjælper, kan man blive udfriet fra mange ånder på en gang, men så er virkningerne typisk også kraftigere, da ånderne strider imod. Derved opstår der en hård kamp og den der holder ud indtil enden er vinder. Enten personen der uddriver ånderne eller ånderne, når uddrivelsen stopper før tid. Det betyder ikke at man ikke senere kan genoptage arbejdet og blive helt udfriet. Men det betyder at der går længere tid inden at man er helt fri. Vælg din vejleder med omhu ! Med hensyn til en vejleder er det meget svært for os at pege på en bestemt person eller en kirke. Når vi kigger på det danske kirkeforum med fokus på emnet ”udfrielse” er det meget broget og opdelt kirkerne imellem. Der er meget uenighed, splittelse og forvirring omkring netop dette emne og derfor kan det være ganske svært at finde hjælp og vejledere i de enkelte kirker.  Igen er der er mange gode præster, pastorer og kirkeledere der favner emnet, men erfaringen følger ofte langt bagefter og ikke alle er kompetente til at vejlede andre igennem et udfrielsesforløb.  Vi har oplevet at der er meget større åbenhed omkring emnet i frikirkerne, men behandlingen og vejleder fasen er ofte noget mere professionel i folkekirken.  Vi mener at der er visse kriterier man skal opfylde for at kunne agere som vejleder :  1. Selve troen og gudsforholdet skal være i orden. 2. Kærligheden til at hjælpe andre mennesker skal gå foran. 3. Kundskab og erfaringer med henblik på udfrielse. 4. Ansvarlighed og 100 % diskretion, så der kan opbygges et godt tillidsforhold. Det bedste udgangspunkt er altid, at du finder og vælger din vejleder selv. Ved at forhøre dig i din egen kirke omkring emnet og bagefter opbygge tillid til en eller flere bestemte personer gennem samtaler og samvær. Hvis de ikke kan acceptere emnet i din nuværende kirke bliver nødt til at finde en anden kirke for at få den hjælp du har brug for. Det betyder ikke at du skal skifte kirke, men blot at du går derhen, hvor du kan få den rette hjælp.   Medicin Hvis du er på medicin er det meget vigtigt, at du forsætter med medicinen, som du plejer indtil du er helt fri. Når man efter en udfrielse er fri, føler man ofte medicinen, som en slags unødvendig belastning og helt overflødigt. Det er et tydeligt tegn på at kroppen ikke længere har brug for medicinen. Hvis man slipper medicinen for tidligt kan det medføre depressioner, aggressioner og andre uønskede handlinger. Derfor skal man vente med at slippe medicinen til man er helt fri. Overdramatisering gennem medierne Emnet udfrielse er særdeles overdramatiseret i medierne. Film som exsorcisten og mange andre, prøver ikke på at give et retvisende billede af udfrielse, men målet er istedet at skabe spetakulære overskrifter og stor opmærksomhed, gennem mystificisme, spænding og frygt til at forøge salget af film på. Endvidere prøver den også på at placere tjenesten hos nogle få meget specielle udvalgte personer inden for kirkeverden. Hvilket også er en stor usandhed. Udfrielse er ganske simpelt for alle kristne. Dette er med til at opbygge et meget misvisende skræmmebillede af denne virkelige tjeneste i praksis, som er en vidunderlig gave fra Gud til os mennesker.

Introduktion Introduktion til udfrielse

This website is produced by Engelsby Consult - Lejrevej 14 - Allerslev - 4320 Lejre - © Copyright 2011